Dankonning han lader en havfrue gribe
Den havfrue danser på tilje
Hendel lader han da udi tarnet alt knibe
For hun fremmede ikke hans vilje
Du føde skal sønner så bolde tre
Den havfrue danser på tilje
Dit unge liv så forspilder de
Så fremmer jeg nu alt din vilje
Den havfru hun sattes på bølgen hin blå
Den havfrue danser på tilje
Dandronningen græt der, og slet ingen lo
Så havde hun fremmet sin vilje
I himmerig skal du snart bygge og bo:
Den havfrue danser på tilje
Der fanger du dig først hvile og ro
Nu har jeg alt fremmet din vilje