Jeg gik bortover veien med to venner
- solen gik ned -
Jeg følte som et pust af vemod -
Himmelen ble pludselig blodig rød
Jeg stanset, lænede mig til gjærdet - mat til døden-
Så ut over de flammende skyerne som
Blod og sværd
Over den blåsvarte fjord og by -
Mine venner gik videre - jeg sto der
Skjælvende af angst -
Og jeg følte som et stort uendeligt skrik
Gennem naturen